P3M3™ forskningsprojekt

EPM Group er, som Accredited Consultant Organization (ACO), blevet inviteret til at deltage i et forskningsprojekt inden for P3M3 (Portfolio, Programme and Project Management Maturity Model).

Det australske konsulentfirma Helmsman, der har specialiseret sig i rådgivning om projektledelse mv., er sammen med University of Technology i Sydney og The University of Newcastle, også i Australien, ved at gennemføre et forskningsprojekt for at finde frem til best practice benchmarking-værktøjer til projektledelse. Der er tale om et 3-årigt forskningsprojekt, som er finansieret af den australske stat samt en række private og offentlige sponsorer. APM Group Ltd., som varetager rettighederne for bl.a. PRINCE2, er en af hovedsponsorerne, og de vil lade resultatet af forskningsprojektet indgå i deres arbejde med at forbedre standarder og serviceudbud inden for portefølje-, program- og projektledelse.

EPM Group skal bidrage med data fra så mange virksomheder som muligt, såvel private som offentlige. Vi ønsker derfor at interviewe personer, der har så stor viden om projekter i deres virksomhed, at de indsamlede data kan bidrage til den ønskede kvalitet i forskningsprojektet.

Målet for forskningsprojektet er blandt andet at identificere:

  • De principielle governance tiltag, som understøtter projektudførelse
  • Indvirkning og betydning af disse governance tiltag i forhold til den type projekter, som udføres i din virksomhed, og
  • International best practice, som kan bruges i din virksomhed

I den første fase er 30 store virksomheder og offentlige myndigheder blevet interviewet, og baseret herpå er modellen videreudviklet. Nu er vi i gang med at indsamle data fra minimum 400 virksomheder fra så stor en del af verden som muligt.

Hvordan kan det gavne din virksomhed?

Som deltagende organisation vil I modtage en rapport, der giver et billede af de governance tilgange, der betyder noget for netop de typer af projekter, som din organisation udfører. Det vil give en bedre forståelse for tiltag, der skaber succes for projekter, samt et fundament til at identificere og gennemføre konkrete forbedringstiltag.

I vil også modtage en eksklusiv invitation til det internationale industriforum, der vil blive afholdt i Sydney i 2012, hvor I kan deltage enten personligt eller via videokonference.

Desuden vil I modtage en kopi af den samlede forskningsrapport.

Hvordan kan du deltage?

Du kan tilslutte dig den store kreds af virksomheder, der allerede deltager i projektet. Det gør du ved at kontakte os via nedenstående telefonnummer eller mailadresse.

Herefter skal du stille dig til rådighed for et interview af 1-2 times varighed. Baseret herpå vil vi indberette data til projektet. Der kan eventuelt være behov for en opfølgende dialog for at få alle data korrekt registreret. Alle data behandles fuldt fortroligt.

Interviews skal gennemføres i løbet af januar og februar, og planen er, at der kommer en rapport i slutningen af marts.

Mere information:

Du kan læse mere om projektet ved at downloade dette PDF dokument

Link til Helmsman Institutes hjemmeside: http://www.helmsman-international.com/

Du kan læse mere om P3M3 her.

Kontakt Partner Preben Westergaard for yderligere informationer:

e-mail: pw@epmgroup.dk
Telf.: +45 70 22 15 79

 P3M3® is a Registered Trade Mark of the Cabinet Office